Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Tosser i politik

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

»Er præsident Trump skingrende sindssyg?« er ikke et spørgsmål fra en hashpsykotisk, autonom mandsling med sit politiske had i fuld betændelse. Det var derimod en vært i P1 Debat forleden, som spurgte – og vedkommende er ikke alene; mainstream-medier over hele verden copy-paster aggressive, røde medier i USA, hvis seneste strategi er at stemple præsidenten som vanvittig. Det bliver pludselig klart, at vi også herhjemme mangler at granske sindene hos de folkevalgte. Lad os derfor, med de evigt seriøse medier som motor, én gang for alle få svarene på tidens vigtigste spørgsmål, som er: Lider Mette Frederiksen af PTSD? Er Johanne Schmidt-Nielsen ramt af alvorlig, udadreagerende Tourette? Trækkes Morten Østergaard med galopperende infantilitis? Er Uffe Elbæk dement?

Kan vi ikke få en brevkursusuddannet terapeut til at svare med det samme? For demokratiets skyld!