Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Engang fandtes en anset institution, der hed Rehabiliterings- og forskningscentret for torturofre. Af grunde, som det umiddelbart er svært at forstå, har centret skiftet navn til Dignity – Dansk institut mod tortur, og skal man tro et indlæg fra stedets direktør, der hedder Karen Verland, så retter det nye institut sin omsorg et godt stykke ud over de ofre for tortur, som det tidligere center gjorde en så stor indsats for. Karen Verland er således dybt bekymret ved tanken om, at en amerikansk fange under henrettelse kunne få krampe og mener, at han skulle have sagt »oh, man«, men kan dog ikke dokumentere dette udsagn, der jo virkelig sætter dødsstraffen i perspektiv. Hun har også hørt, at lemmen ikke altid åbner sig, når hængning finder sted. Der er ingen »grund« til dødsstraf, siger hun, og taler om »et levn fra middelalderen«. Det er som bekendt ikke rigtigt, dødsstraffen i sin store udstrækning hører en senere tid til, hvor den blev symbolet på statsmagten. Der kan da også være alle mulige grunde til i dag at være modstander af dødstraffen. Det handler netop om vores opfattelse af samfundet, respekt for det menneskelige, forholdet mellem stat og individ, om afskrækkelse og gengældelse og meget andet, men netop ikke om forbryderen. Så hvis de ikke kan finde på bedre i Dignity, så skulle de måske overveje at holde sig til de rigtige torturofre og finde det gode gamle navn frem igen.