Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Tørnæs versus Trump

24DEBHans-Hauge-124219.jpg
Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Nu havde vi helt glemt, at der fandtes en udviklingsminister – Ulla Tørnæs (V). Progressiv moderne kvindesagsforkæmper fra Holstebro. Hun har meddelt, at der findes en »dansk mærkesag«. Det er en ganske ny en og et barn af sloganet: Ingen kvindekamp uden klassekamp. Hvad går denne danske mærkesag ud på? Jo, hvis der skal være udvikling i verden, skal vi have nedbragt befolkningstilvæksten. Hvordan gør vi det? Ved modstand mod Trumps udanske dekret, der ikke respekterer den danske mærkesag, som går ud på, at kvinder har retten til at bestemme over egen krop, som ministeren så kropsligt siger det. Denne danske mærkesag er en kamp mod religion. Den er beskrevet så overbevisende i Eric Kaufmanns bog »Vil de religiøse arve Jorden?« Den handler om vore tomme vugger. De religiøse fundamentalister vil arve Jorden, for de får flest børn. I virkeligheden er det religion, Tørnæs kæmper imod, og det er lige netop en dansk mærkesag.