Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Tøjets tale

Klaus Kjøller
Læs mere
Fold sammen

Kansler Merkels visit hos Thorning gav svar på mange spørgsmål. Begge statsledere føler sig således ifølge flere medier forpligtet på at pleje venskabet mellem vores lande. Og Merkel fortalte de studerende i festsalen på Københavns Universitet, at de aldrig måtte stille sig tilfreds med verden, som den ser ud nu. Og at de skulle forblive nysgerrige, undersøge fremmede kulturer – og være stolte af at være europæere. Alt sammen meget godt, men jo også så banalt, at der er umuligt at være imod. Derimod fik vi ikke svar på det spørgsmål, som martrede mange dagen igennem: Var farverne og snittene på de to statslederes jakker et lykketræf, eller var det aftalt i forvejen af deres spindoktorer? Thornings røde og Merkels gule jakke og deres sortklædte understel sendte et stærkt signal om harmoni, som alle billederne fra begivenheden bevarer, længe efter at ordene for længst er glemt. Derfor kræver Groft sagt svar på, om det var skæbnens ægte tøjvalg, eller bare spindoktorers gustne overlæg?