Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Tavsheden om Bowie

Flere danske aviser havde 12. januar på forsiden en designet udgave af britiske fascisters symbol: Flash and Circle. Det var malet på David Jones’ ansigt – senere fik han kunstnernavnet Bowie – ansigt. Det kan undre, at mediernes massive dækning af rock-idolet eller pop-ikonet Davie Bowies død slet ikke har nævnt noget om hans politiske synspunkter. Det skulle lige have været Richard Ragnvald. Davie Bowie udtrykte sin store sympati for fascismen, og han beundrede Adolf Hitler. I et interview i kulturtidsskriftet Playboy sagde Bowie: »England er klar til at få en fascistisk fører… jeg tror på fascismen.« Han har også sagt, at Hitler var den første rockstjerne. Og »der skal en stærk højreradikal front til for at få ryddet op.« Tavsheden skyldes muligvis, at Bowie var så stor en kunstner; for Knut Hamsun eller Kaj Munk ville ikke være sluppet så let.