T-I-L-L-Y-K-K-E, Margrethe – og seks andre satiretegninger, der tegnede 2020
2020 var for Berlingskes satiretegnere som for de fleste andre danskere et år præget af coronavirus. Men også andre sager blev der kastet et satirisk blik på. Her er syv af årets bedste satiretegninger bragt i Berlingske i det forgangne år.
Illustration: Lars Andersen
Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.
T-I-L-L-Y-K-K-E, Margrethe
Illustration: Lars Andersen
2020 blev et år »med afstand,« således også fejringen af dronning Margrethes 80 års fødselsdag, som Lars Andersen indfangede den i april.
I rampelyset
Illustration: Jens Hage
Coronavirus satte ikke blot sit aftryk på majestætens fødselsdag. Adskillige var i foråret kritiske overfor bl.a. Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensens, der var for tavs, lød kritikken. Det gav plads til partiets tidligere leder, Lars Løkke Rasmussen, som ikke mindst i en klumme i BT ofte gik i rette med regeringens corona-bekæmpelse.
Tillidsbrud
Illustration: Jens Hage
Senere på året ramte minkskandalen, der førte til fødevareminister Mogens Jensens fald pga. lovbrud. Men »statsministeren fortrød tilsyneladende ingenting,« som Jens Hage formulerede det i denne november-tegning.
Ude at svømme
Illustration: Lars Andersen
En anden af årets store samtaleemner var #metoo, der skyllede ind over Danmark og tog flere toppolitikere med i faldet. Som Lars Andersen bemærkede i oktober: »#Metoo-bølgen synes lige nu ustoppelig.«
Krisemøde
Illustration: Jens Hage
Der var i det hele taget en del, der fik fortiden at mærke i 2020, herunder konger og nationaldigtere, da en identitetspolitisk debat brød ud. »Fortidens synder får pludselig konsekvenser for nutidens statuer og vejskilte,« som Jens Hage bemærkede i juni.
Uhyggeligt
Illustration: Lars Andersen
Danske Bank lykkedes også i 2020 med at sætte dagsordenen, men heller ikke i år for noget positivt. Lars Andersen illustrerede i oktober, hvordan banken har instrueret sine medarbejdere i at tage overpriser fra sårbare kunder.
Fra bund til top
Illustration: Lars Andersen
Ej heller statsadministrtionen forblev skandaleløs i år. Lars Andersen spiddede Forsvaret i august med denne tegning og den ledsagende tekst om, at »noget er forkert hele vejen op gennem forsvaret.«
Del:
Andre læser også
Kommentatorer
Søren Pind om Instrukskommissionen: Jeg har ikke set så juridisk hård en kritik siden Tamilsagen
Kommentarer
Juraprofessor: Notat i minksagen er langt fra overbevisende – det undrer mig, at Justitsministeriet vil lægge navn til det
Kronikker
Pseudoløsninger på problemer med ligestilling fjerner fokus fra de egentlige problemer