Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

»Subjektivt«

06DEBEVA-AGNETE-SELSING-104.jpg
Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

I Fyns Politi har de en inspektør. Han hedder Johnny Schou, og kan alt muligt, ikke mindst bortforklare borgernes utryghed. Det sidste skete senest for nylig, hvor beboere i Vollsmose berettede om stor utryghed. Særligt Bøgeparken skulle være hårdt plaget af indvandrerbanden Black Army. Men det er ikke noget at hidse sig op over, minder Johnny om:

»Det er subjektivt, om du kan føle dig tryg. Men den reelle og objektive risiko for, at der er nogen, som vil genere dig, er lille,« siger han.

Her må vi desværre korrigere Johnny. For dette, at risikoen for at blive generet skulle være lille, er hverken mere eller mindre end særdeles »subjektivt«. Og lad nu det være en trøst, for de mange, bange borgere.