Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Stop, jeg vil af!

Peter Kurrild-Klitgaard Fold sammen
Læs mere

Her er et kort udpluk fra de seneste dages nyheder: Danske skattekroner går til støtte af Taleban-skoler i Afghanistan. Et offentligt gymnasium i det engang højborgerlige Gentofte afskaffer karakterer. Flygtninge på integrationsydelse i Danmark kræver fem ugers betalt sommerferie. En fhv. formand for Folketinget kalder statsministeren »en lille svindler«, hvorefter han selv bliver taget i kreativ brug af en skattefritagelse.

Hvis De, kære læser, under tiden undrer Dem over, hvorledes vi Groft sagt-skribenter kan finde galden, harmen og inspirationen til at fortsætte med daglige, sure opstød, så er svaret så simpelt, som det er grusomt: Se på verden.