Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Størrelse betyder noget

24DEBPETER-NEDERGAARD-LOGO-.jpg
Professor Peter Nedergaard til Groft sagt
Læs mere
Fold sammen

Marianne Jelved kom for nylig i et interview i Jyllands-Posten ind på spørgsmålet om indvandringens størrelse. Journalisten spurgte: »Men kan vi blive ved med at tage imod folk og så bare fordele dem rundt i landet?« Jelved svarede hertil: »Vi har taget imod folk mange gange i Danmarks historie. Christian IV trak hollænderne herop, så vi kunne lære at lave grøntsager. Og så videre.« (Det var Christian II, red.)

Bortset fra, at Jelved ikke ved, at grøntsager er noget, man dyrker, og ikke noget, man laver, så afslører svaret også uvidenhed af dimensioner på anden front, når hun ikke kan skelne historiske indvandringer af nogle få tusinde til aktiv beskæftigelse fra nutidens indvandring af hundredtusinder til passiv offentlig forsørgelse.