Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Støj i EU

Klaus Kjøller
Læs mere
Fold sammen

Det fremstod i medierne, som om Inger Støjberg og hendes ministerkolleger fra Sverige og Tyskland var nede i EU for at få kommissionens velsignelse til midlertidig grænsekontrol. Medierne kunne åbenbart ikke se, at EUs formål med arrangementet var at gøre opmærksom på, at EU og Schengen skam stadig eksisterer, selv om tre lande indfører grænsekontrol, som om hverken EU eller Schengen eksisterede. Når den slags selvmodsigelser opstår, reagerer EU altid med teater og besværgende ord som her den græske migrationskommissær Dimitris Avramopoulos, der konkluderede mødet med, at kontrollen bør ophæves så hurtigt som muligt. Men enhver kan jo se, at hvis bare den fine migrationskommissærs eget land fra starten havde overholdt Schengen, havde vi været fri både for dette møde, for kommissærens indholdsløse konklusion og for, at pressen måtte stive det stadigt mere groggy EU af ved at få det til at se ud, som om mødet gik ud på, at nogle nationale ministre stod »skoleret«.