Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Stakkels jyder

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

Det’ sgu grove løjer, udflytningen af offentlige arbejdspladser. Desværre for Lars Løkke kommer den dyre omrokering dog ikke til at skabe den ønskede sammenhæng mellem land og by. Problemet er kulturelt, og løses ikke ved at installere et par projektmennesker fra hovedstaden i yderkommunerne. Ja, det er lige før, det forværrer opsplitningen, hvis resten af landet skal trækkes med alle de urbane identitetsprojekter in real life. På den anden side er København så sluppet af med f.eks. »Innovationsfonden«, som er overdraget til byernes svar på en 12-talsstuderende fra CBS uden evner til andet end selvovervurdering, nemlig Aarhus. Det er jo også noget. Aarhusianerne kommer ikke til at kunne trække vejret for bare bullshit. Men det er der måske også noget sammenhængskraft i.