Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Stakkels blotter

24DEBEva-Agnete-Selsing-140.jpg
Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

Retfærdighed i dagens Danmark er dette: En mand blottede sig for en pige. Han fik 2.500 kr. i bøde. Pigens vrede mor lagde billede af manden ud på Facebook og fik en bøde på 5.000 kr. Juridiske eksperter er naturligvis på gerningsmændenes side, thi angsten for selvtægt må og skal trumfe enhver retsfølelse hos de irriterende plebejere med al deres »forskel på forbryder og offer«-snak.

Den enfoldige almue har tydeligvis ikke læst Nietzsche. Det har juristerne af i dag heller ikke (de læser krimier og holder med morderne), men deres (a)moralske habitus bærer så tydeligt præg af at være hinsides godt og ondt.