Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Sprog og virkelighed

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Som bekendt er det, der sker i sproget, langt værre end det, der kun sker i virkeligheden. Det er langt værre, hvis man siger »grab them by the…« (Trump), end hvis man gør det i virkeligheden (Clinton). Sigeren bliver skurk, gøreren helt. Nu har Trump omtalt afrikanske lande som »shitholes« – lorteland(e), som Buster Larsen sagde engang. »Shithole« er et andet ord for »failed state«, så det må man gerne sige. Den Afrikanske Union vil have en undskyldning, fordi USA engang havde slaver. Det har Trump nu ikke haft, men det har de endnu i Afrika. Nej, det passer ikke, hvad Trump siger. DR Congo, Gambia, Sierra Leone for at nævne et par: De er jo mønsterlande. Pyt med drab og voldtægt på tusinder. Pyt med stenrige diktatorer. Det er jo kun virkelighed og ikke sprog. Men »Undskyld« er sprog.