Disse to politikere har det til fælles, at de ikke er skænket evnen til at udvise almindelig professionel loyalitet over for deres partis ledelse. Til gengæld sidder de altid parat ved telefonen (fastnettelefonen formentlig, mobilen har jo vist sig uhyre kompliceret for i hvert fald én af de to) for at plapre ud med deres egen uvurderlige, men sjældent gennemarbejdede mening.

Det kan derfor ikke undre nogen, at begge til Politiken udtaler deres fordømmelse af tankerne om at nedlægge regionerne, og til Berlingske flammer Britta Schall Holberg, at hele verden brænder under finanskriser og hungersnød i Afrika, »og det, der optager os i det her land, er regioner eller ej«. Der må være noget, hun har misforstået.

Det er hende selv, der er vældigt optaget af at forsvare regionerne – til Politiken siger hun, at hun vil stemme imod deres nedlæggelse – mens det overvældende flertal af landets befolkning er fuldstændig ligeglad med dem, hvilket viser, at de folkeligt set ingen som helst betydning har.