Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Spildte penge

05DEBjeve-Lars-R-Moeller-17.jpg
BMINTERN - Lars R Møller Fold sammen
Læs mere

Innovationsminister Sophie Løhde mener, at det offentlige i dag spilder penge, fordi man ikke køber klogt nok ind. Der mistes milliarder af kroner, fordi man ikke koordinerer indkøbene. Ved at samle indkøbene i rammeaftaler kan man opnå store rabatter, overflødiggøre de lokale indkøbschefer og spare masser af skillinger. Man har et system klar. Det hedder Staten og Kommunernes Indkøbsservice. Det er bare med at springe på vognen. Det kan ikke gå galt. Groft sagt kan godt huske, da man lavede samme nummer i forsvaret. Et relæ til en kampvogn der kostede 4,75 kr. nede i byen, kunne nu pludselig købes til 1,25 kr. Samtidig tog det kun fem uger at skaffe relæet, og i mellemtiden kunne kampvognen ikke køre. Ingen blev uddannet, og samtidig sparede man diesel.