Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Sofie kældermenneske

24DEBEva-Agnete-Selsing-140.jpg
Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

Det er vår, og blomsterne springer ud. Det samme gør den indre svinehund henne hos de Radikale, helt præcist hos partiets stedfortrædende politiske leder, Sofie Carsten Nielsen. Hun udtalte følgende om Henrik Sass Larsen, der er vokset op på Vestegnen og har fået tørre tæsk dér: »Hvis definitionen på, om man overhovedet må have en mening om integrations- og udlændingepolitik er, at man skal være vokset op på Vestegnen og skal have fået bank som barn, så er vi altså langt ude.«

Ah, man kan næsten smage den fruentimmer-ondskabsfulde intention. Det er brunligt, det er klægt, det er Sofie Carsten Nielsen. Hvad er det nu, de siger, hos de Radikale? »Det handler om mennesker« – det skal vi lige love for. Måske det skulle handle lidt om politik i stedet?