Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Justitsminister Søren Pind (V) skriver i en kronik til denne fine avis, at det er fraværet af vestlig militær intervention i Syrien, der har skabt flygtningekrisen og sendt millioner mod Europa – inklusive dem, der kommer til Europa og bedriver terrorisme. Kort sagt: Mangel på krig i Syrien giver terrorisme herhjemme, og så må implikationen næsten være, at er man imod vestlig krig i Syrien, er man nærmest medskyldig i terrorisme.
Det er, hvad man kan kalde et kreativt ræsonnement, men Pind nøjes i vanlig stil med det storladne: Han kalder det »Min generations krig«. Nu har Søren Pind vistnok ikke en lang tjeneste i krigszoner bag sig, så det han kalder »sin« generations »krig« er vist den slags, der primært udkæmpes bag en computerskærm, hvor politikere kan sidde i fred og ro og skrive om, at andre mennesker skal sætte deres liv og lemmer på spil for at slå nogle helt tredje ihjel. Ligesom Søren Pind & co. gjorde, da de med succes plæderede for vestlige angreb på Irak og Libyen. Har de pågældende allerede glemt det, kan Deres Groft sagt genopfriske, at det i begge tilfælde førte til statssammenbrud, borgerkrig, opblomstring af islamistiske terrorbevægelser og folkevandring til Vesten. Selv tak.