Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Snedigt amnesti

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

Formanden for Danske Skatteadvokater, Christian Bachmann, foreslår amnesti til de borgere, som medierne kalder »Panama-forbryderne«. Han fremfører gode grunde: 1) De 11,5 millioner dokumenter er en kæmpe høstak at lede i. 2) De mange skattesager vil forlænge landsskatterettens sagsbehandlingstider udover de halvandet år, der er i øjeblikket. 3) Det vil koste kassen at behandle sagerne. 4) Det vil skabe endnu mere kaos i Skat, end der allerede er. Så det lyder fornuftigt med et amnesti. Men samtidig er det i virkeligheden plimskørt, fordi enhver skattejurist ved, at alle pengene er anbragt efter professionel juridisk rådgivning og derfor er juridisk i orden, om end etisk betænkeligt. Der er derfor ingen forbrydere og ingen sager. Medmindre altså, at løftet om amnesti lokker folk til at melde sig og derved tilstå skattesnyd. Men så får de jo amnesti. Og så er der heller ingen sager. Aldrig har absurd skattekomik båret smukkere frugter end dette forslag fra skatteadvokaternes formand.