Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Smagsdommere består

25DEBEdith-Thingstrup-09503.jpg
Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Anders Foghs (V) opgør med smagsdommere vakte vild opsigt. Helle Thorning (S) lovede også at fjerne 100 millioner kroner i »forskningsbevillinger, råd og nævn til borgerlige debattører«.

Men nu viser en ny opgørelse fra Finansministeriet, at der de senere år er blevet flere – og ikke færre – råd, nævn, centre, udvalg med videre. Det skriver Information. I 2013 var der ifølge daværende finansminister Bjarne Corydon (S) 347 af slagsen. I dag er antallet steget til 366.

Politikere forgår, smagsdommere består. De færreste af disse er borgerlige. Men nu melder Groft Sagt sig kollektivt til tjeneste. Vi tager gerne en tørn i et råd, nævn eller udvalg, så det kan blive tilpas upopulært i politiske kredse til, at vi kan skabe bred konsensus om at nedlægge det.