Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Skipper og kapitalismen

Edith Thingstrup.
Læs mere
Fold sammen

Enhedslistens folketingsmedlem Pernille Skipper vil ikke have grimme prædikater hængende på sig. »Jeg vil ikke definere mig selv som kommunist – jeg vil kalde mig socialist,« udtaler hun tli BT.

»Jeg mener, at det frie marked, kapitalismen, har spillet fallit. Det er noget af det mest udemokratiske, man kan forestille sig,« fastslår Pernille Skipper. »Det er samtidig det system, der betyder, at vores jordklodes eksistens trues.«

Desværre for alle os stakkels vildførte kapitalister er Pernille Skipper engang imellem nødt til at tage en pause i sine bestræbelser på at frelse verden. Og uden mad og drikke, duer helten ikke.

»Nu bliver det nok lidt mærkeligt, men jeg kan virkelig godt li’ frysepizzaer med ekstra ost,« afslører Pernille Skipper. »Man køber en trepak-pizza for ca. 30-40 kr. og en flødehavarti til at lægge ekstra ost på, så er jeg virkelig ovenpå. Det er virkelig godt.«

Vi må således konstatere, at kapitalismen trods alt duer til en smule, nemlig at tilfredsstille Pernille Skippers behov og råde bod på hendes manglende kulinariske evner.

Lenin sagde engang, at kapitalisterne med glæde vil sælge det reb, de skal hænges i. Deres Groft sagt siger: De røde vil med glæde købe den kapitalistiske frysepizza, der skal bringe dem et skridt nærmere forstoppede arterier. /Edith Thingstrup