Det er nogle besynderlige abstrakte, generelle begreber, de arbejder med, når de taler om »radikalisering« og »ekstremisme«. Disse nye ord skal dække over islam, men det gælder om at undgå at bruge dette ord, og det gør anti-radikaliseringseksperten cand.pæd. Ahmet Demir på en behændig måde. Næsten. Han skriver i Politiken – den avis de muslimske forældre læser i Mjølnerparken – om, hvordan man »håndterer en ung, der er i fare for at blive radikaliseret«. Han kommer med en opskrift. Radikalisering tager tid, mener Demir. Passer det nu? I gamle dage hed radikalisering »omvendelse«. Og omvendelse tager kun et øjeblik, men når et af symptomerne er »fuldskæg med religiøs betydning« kan man godt forstå, Demir mener, det tager tid. Som bekendt er fuldskæg blevet mode, idet mange – især mænd – imiterer troende muslimer, så det kan blive vanskeligt at identificere en radikaliseret. Måske skulle fuldskæg ligestilles med flydende væsker i lufthavne. Personalet skulle udstyres med sakse. Så ville vi føle os tryggere i flyet.
Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.
Skæg og radikalisering


Noma er tilbage, og Geranium bliver på toppen: Danske restauranter sikrer flere nye Michelin-stjerner
Få overblikket: Disse danske restauranter har fået Michelin-stjerner
Læs Berlingskes anmeldelser: Den ultimative guide til danske Michelin-restauranter
Udlændingene strømmer til, og omsætningen ryger i vejret: Det betyder Michelin-stjernen for nykårede restauranter