Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Skaarup og etikken

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Der var engang en god dansk filosof, som hed K.E. Løgstrup. Han vidste en masse om den etiske fordring. I dag er der en filsof fra RUC, som hedder Jesper Ryberg. Han ved noget om etisk science. Løgstrup påviste, hvordan der er erkendelse i følelser. Det kan meget vel være, at Peter Skaarup (DF) har læst Løgstrup, for Skaarup siger, at politik handler om følelser. Men det skulle han aldrig have sagt. Straks var den filosofiske faktabande på banen med populismejægeren Ryberg i frontgruppen. Ryberg kunne i Deadline fortælle hoben, at følelser afhænger af lugt. Står man tæt på en skraldespand, kan man let fælde en uetisk dom. Og er der ikke noget med Dansk Folkeparti og dårlig lugt? Nu ved vi, hvor DFerne står, når de udtænker politiske planer. Det siger den etiske science.