Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Siger du »fremadrettet« eller »jeg tænker«, skal du bagest i vaccinekøen

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Livsforlængende ord

Peter Nedergaard

Groft sagt forstår ikke denne kategorisering af folk efter alder og sygdom, når det drejer sig om, hvem der skal have coronavaccinen først. Vi må gå mere seriøst til værks: Hvad er det, som først og fremmest karakteriserer mennesket frem for dyret? Sproget!
Derfor bør det også efter vor opfattelse være dette karakteristikon, som giver første- henholdsvis sidstepladserne. Siger man ofte »rigtig-rigtig«, »fremadrettet« eller »jeg tænker« og udelukkende taler i nutid, må man også finde sig i en plads sidst i køen.
Udtrykker man sig på et ordenligt dansk med hyppig anvendelse af ord som »sporenstregs«, »thi« og »lømmel« og med anvendelse af lang tillægsform, får man plads i første række. Så kan danskerne måske lære, at det faktisk har konsekvenser ikke at tale godt dansk. Vi må tage det alvorligt, at sproget skaber vor verden.
Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Maradona var en politisk idiot

Bent Blüdnikow

Fodboldspilleren Maradona er død og i hyldestartikel efter hyldestartikel beskrives hans fodboldtalent, og at han var en nationalhelt i Argentina. Personligt synes jeg nu, at Messi er en bedre spiller og mere stabil. Men det kan debatteres.
Hvad der ikke kan debatteres er, at Maradona var en politisk galning, der støttede totalitære ledere, og som derved var med til at forværre den politiske situation i Argentina. Men det nævnes ikke i de svulstige nekrologer i dansk presse. Maradona var personlig ven med Cubas diktator Castro, og han havde både Castro og Che Guevara tatoveret på sin krop. I en nekrolog i det venstreorienteret studenterblad Information står der: »Han spillede ikke altid med fine midler. Og han havde ikke respekt for de etablerede regler. Det var den samme oprørstrang, der i hans senere år fik ham til at støtte Hugo Chavez, Castro og Maduro.«
Det er ikke faldet Information ind, at den oprørstrang kunne være brugt til at støtte demokratiet og derved gøre livet bedre for folk i Latinamerika.