Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Sexister hver og én

Eva Selsing Fold sammen
Læs mere

Stakkels, sliksultne Hilary Clinton. En fascistisk, mandschauvinistisk, kvindehadende og sikkert også voldsparat journalist spurgte hende for nylig, om hun kendte kalorietallet for en is, hun var ved at spise. Og dét gør man bare ikke, vel? For havde han spurgt en mandlig kandidat om det samme? Nej, vel. Her ser vi et uigendriveligt bevis på, at sexismen er alle vegne, og at mænd er nogle svin, og at det er synd for kvinder, og at kalorietal nu er føjet til den i forvejen astronomiske bunke af kulturelt sensible emner. For at gøre alting nemmere fremover, kunne man måske blot vedtage, at mænd ikke må stille kvinder spørgsmål. For vi ved jo godt, hvad deres agenda er, ikke sandt?