Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Savage Rose og Annisette var stalinister – de kæmpede ikke for en bedre verden

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anisette støttede undertrykkelse

Bent Blüdnikow

Det er et faktum, at hvis du blot en gang har udtrykt sympati for noget højreradikalt, er du dømt ude i dansk medieverden, men har du hyldet undertrykkende vensteradikale regimer og bevægelser, betyder det ikke en døjt. I lørdags modtog Anisette således Danish Music Awards »ærespris«. Journalist Marie Holm fra TV2 priste hende, fordi Anisette »kæmpede for bedre verden«. Og TV 2 online tilføjede: »The Savage Rose har noget på hjerte. De synger og spiller for at gøre verden til et bedre sted.«

Anisette og medlemmerne i Savage Rose kæmpede ikke for at gøre verden til et bedre sted. De var stalinister og var medlemmer af det stalinistiske parti Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister og støttede regimet i Albanien.

»Ja, der er da bestemt demokrati i Albanien,« sagde Savage Rose-musikeren Thomas Koppel, der sammen med sin kone Annisette besøgte det stalinistiske regime i Albanien i 1982 og 1987.

Der løbes storm på historiske personer som kong Frederik V, og kunstfolk taler forbitret om racisme og kolonitiden. Samtidig hyldes en stalinist, der støttede undertrykkelsen af mennesker. Gale tider.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Sandhed og løgn på TV 2 News

Hans Hauge

TV 2 News har som regel styr på, hvem der taler sandt, og hvem der lyver, men de er lidt i tvivl om, hvorvidt Irans præsident, Hassan Rohani, taler sandt eller ej. Det kan jo være, at han taler sandt.

TV 2 News bragte to indslag i forlængelse af hinanden. De er ikke i tvivl om, at Trump lyver. Han har ingen »dokumentation«; og uden en sådan lyver man.

Atomeksperten Fakhrizadeh er blevet myrdet. Præsident Rohani sagde, det var zionisterne, dvs. jøderne, som har myrdet ham. Sagde TV 2 News: Det er løgn; det har han ingen dokumentation for? Nej, man skal være åben. Det kan jo være Rohani har ret. Vi ved slet ikke, om han har løjet.