Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Sandheden om Trump?

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

DR opfyldte til fulde public service-forpligt(i)gelserne, da de havde sat Steffen Kretz til at afholde et kursus i sandhedsteori »for dummies«. Sendt fra New York. Anledningen var, at Trump taler usandt. Så hvad er sandhed? Kretz gentog Pilatus’ evigt aktuelle spørgsmål. Sandhed er, når udsagn svarer til fakta. Hvordan finder man ud af, om de gør det? Jo, det, der står i New York Times, er fakta. Hvis det ikke står der, er det usandt. Kretz havde så fat i en »hjerneforsker«. Hun fortalte, at hjernen – og ikke vi – opfatter verden, som var den sand. Hvis man gentager en løgn ofte, bliver den sand. Med andre ord har hjerner valgt Trump, uden at menneskene ville det. Det er en sandhed, der ikke kan gentages ofte nok. Hjerner er dumme. De bør lytte til Kretz, men kun en enkelt gang.