Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Sæt selv kryds

16DEB20161215-133842-4_ULRI.pdf

Der er 10.000 journalister, redaktører og chefredaktører i Danmark. Ingen bryder sig om Putin. Alle hader Trump. Hader og hader. Foragter, ringeagter, ser ned på. Sæt selv kryds. Der er 10.000 kunstnere, forfattere og kulturfolk i Danmark, og ingen bryder sig om Putin. Alle hader Trump. Hader og hader. De afskyer, fråder, får udslæt ved synet af Trump. Sæt selv kryds. Der er 10.000 politikere i Danmark, revl og krat. Ingen bryder sig om Putin. Alle hader Trump. Hader og hader. De vånder sig, ser på hinanden, ryster på hovedet. Sæt selv kryds. Der er millioner af danskere, der mener det samme om Putin og Trump. Sæt selv kryds.