Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Sådan er kapitalismen: Fagforeninger taber medlemmer - men tjener formuer på aktier

Cordua
Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Sådan er kapitalismen

Jarl Cordua

Jyllands-Posten har gravet i fagbevægelsens økonomi, der viser dundrende årlige driftsunderskud og medlemsflugt i landets fire største fagforeninger med 82.000 færre medlemmer end for fem år siden.

Det kan være, at det er op ad bakke med at tegne medlemmer hos sultens slavehær, men til gengæld kan fagforeningerne glæde sig over, at det alligevel går strålende økonomisk. Det skyldes især en klækkelig stigning på over fem milliarder kr. i fagforeningernes beholdning af aktier og obligationer siden 2013.

Groft Sagt bemærker, at sådan er kapitalismen – og formuestigninger er de armes løn.

Den konservative antikonservative

Hans Hauge

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Vi kan vel alle forestille os – man har vel empati? – at det må være smertefuldt for en dansk, konservativ tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller (K), at de i England har valgt en engelsk, konservativ tidligere udenrigsminister, Boris Johnson, til premierminister. Bare de dog havde valgt en socialist, tænker den danske konservative.

Hvad er der galt med Boris Johnson? Jo, han er nationalist. Intet er værre for en dansk konservativ. Det betyder noget med Gud, konge og fædreland. Møllers analyse fortsatte: Johnson tror, at han er Churchill. Og noget med imperiet, fortsatte Møller. Og ved De hvad? England har ikke imperiet længere. Sådan noget ved Møller.

Johnson er ligesom Trump, fortsatte analysen. Trump er ganske vist ikke klassisk filolog ligesom Boris Johnson, men alligevel. Skarp analyse. Det er godt, vi har eksperter.

Den usynlige kamp

Peter Nedergaard

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Klimakampen er en sær kamp. Normalt kæmper man for et stykke land, højere løn eller bedre karakterer. Men klimakampen drejer sig om noget, som ingen (måske med undtagelse af Greta Thunberg) kan se, nemlig CO2 og metan. Ingen kan derfor umiddelbart konstatere, om det går fremad eller ej.

Ofte er instrumenter som f.eks. køb af udslipkvoter i andre lande noget af det mest effektive for at reducere udslippet. Det burde man derfor satse på, hvis man ville klimaet det vel. Men disse instrumenter har en hage ved sig for de politiske beslutningstagere. Ingen kan se, at de gør noget.

Derfor tyr de til f.eks. udfasning af benzinbiler til fordel for el-biler. Det hjælper måske ikke så meget, men det frembringer til gengæld synlige vidnesbyrd for vælgerne i den usynlige kamp.