Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

S og bestikkelse

Edith Thingstrup.
Læs mere
Fold sammen

Lande som USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland har skattemyndigheder, der køber lækkede oplysninger om skatteborgere. I Danmark må myndigheder ikke udbetale den slags bestikkelse.

Men nu vil Socialdemokraterne have skattemyndighederne til at betale bestikkelse. Det sker i kølvandet på, at nogle aviser har offentliggjort lækkede oplysninger om borgere i mange lande.

»I stedet for bare at læne sig tilbage og acceptere, så må vi også selv benytte os af utraditionelle metoder,« siger Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen til DR.

Gad vide, hvad han sagde, da nogen lækkede skatteoplysningerne om hans tidligere formand, Helle Thorning-Schmidt? Eller da nogen lækkede oplysninger om hans nuværende formand Mette Frederiksen og hendes skattefritagede bil med chauffør?

»Misbruger V mon Skatteministeriet til at forsøge at skade Mette F?« spurgte Jesper Petersen på twitter. Når sportsstjerner og erhvervsfolk benytter sig af lovlig skatteunddragelse, er det et problem, der skal offentliggøres. Når socialdemokrater benytter sig af lovlig skatteunddragelse er det ikke noget problem, og det skal fejes ind under gulvtæppet. Alle dyr er lige, nogle er dyr bare mere lige end andre.