Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Man vidste, at det kun ville være et spørgsmål om tid, inden den nytiltrådte V-regerings ministre og ordførere igen beviste, at intet er så effektivt til at kurere en borgerlig vælger for ønsket om at få en borgerlig regering som det faktisk at få én.
Denne gang illustreret af Venstres folketingsmedlem, Jacob Jensen, som fredag overvejede at gøre det forbudt at køre på cykel uden cykelhjelm. Det skete i et program på DRs P3, »Rodeo Parlamentet«, der præsenterer sig som, at man »diskuterer de ting, der virkelig betyder noget – det, der burde være regler om«. Så er den ideologiske linje ligesom lagt, og Jensen var holdningsmæssigt ler i hænderne på journalisterne. »Jeg vil ikke udelukke det … Det kigger vi på … Jeg vil gerne overveje det,« lovede han. Han kunne i stedet have besvaret spørgsmålet med et: »Hvorfor? Cykelhjelme er opfundet af fabrikanter, der gerne vil tjene penge på folks frygt. De virker stort set ikke – i hvert fald ikke ved de virkelig slemme skader. Logikken halter også: Der er masser af andet, vi gør i hverdagen, hvor faren for at slå hovedet er meget større – f.eks. at gå eller køre bil, og I får altså ikke mig til at lave påbud om gå-hjelme og bil-hjelme. Nej, hvis I gerne vil have flere forbud, der begrænser danskernes frihed og undergraver borgernes ansvarlighed, så spørg en socialdemokrat, en SFer eller tosserne fra Alternativet. De er halvtotalitære frihedshadere og elsker derfor den slags. Det gør jeg ikke. Jeg mener, at det er en menneskeret at træffe egne valg, også farlige valg, så længe man ikke skader andre.«
Men nej, sådan sagde Jacob Jensen naturligvis ikke. Han lovede at se på »mulighederne« for et forbud. Venstre, »Danmarks Liberale Parti«, vidste du, hvor du havde.