Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Rolig nu

Claes Kastholm Hansen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Netmagasinet Ingeniøren er gået ud af sit gode skind, fordi den nye forskningsminister, teologen Esben Lunde Larsen, er kommet til at sige, at fysikeren Niels Bohr troede på Gud. Ny minister spreder usandheder om Niels Bohr, tordner magasinet og mener, at den nye forskningsministers ytring, at videnskab og religion er forenelige størrelser, har rystet den videnskabelige verden. Selv har Esben Lunde Larsen beroligende sagt til »Videnskab.dk«, at »viden er det, man ved, og tro er det, man tror«. Det har til gengæld rystet Groft sagt, der ville have foretrukket at sige »viden er det, man tror, man ved, og tro er det, man ved, man tror«. Men til syvende og sidst har ministeren jo Niels Bohr på sin side. Niels Bohr havde som bekendt en hestesko hængende over døren til sit sommerhus i Tibirke Bakker. Det tror du da ikke på, spurgte en rationel gæst forfærdet den store videnskabsmand, nejnej, svarede Niels Bohr, men man kan jo aldrig vide. - Sådan ser en klog mand på sagen. Uhysterisk. Men han kunne heller ikke vide, at i det Herrens år 2015 blev det ført til dansk offentligheds lange række af tabuer at nævne det metafysiske, når det vel at mærke handlede om kristendommen. Havde Esben Lunde Larsen dog bare sagt, at Niels Bohr troede på Allah. /