Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Røde lærere giver dumme børn

.

Selsing
Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Eva Selsing

En folkeskolelærerinde ved navn Signe Kløve Dreyer bragte forleden her i avisen en tiltrængt opsang til de danske forældre, som ikke rigtig kan finde ud af at opdrage deres børn. Hun fortæller om respektløse møgunger, der forpester undervisningen – og om forældre, der ikke vil forholde sig til det.

Men lige så berettiget, den kritik er – ligeså meget mangler vi den anden side af historien om møgungerne. Og det er lærernes eget bidrag hertil, i form af ideologi. Som jo, gennemsnitligt set, ligger pænt ude af den røde akse. Med alt hvad dertil hører, hvilket naturligvis også omfatter modstanden mod autoriteter. Man kan med en vis ret sige, at lærerne høster, som de har sået i disse år. Farveller til den onde autoritet og envejskommunikationen, goddag til frigørelse fra normer og former, uhæmmethed og selvrealisering (for det er jo det, de unge mennesker gør, uden tanke på andre). Alt det, I holdt så meget af. Velbekomme.

Med konsulent skal konsulent fjernes?

Peter Nedergaard

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Før Socialdemokratiet overtog regeringsmagten, var man ude med riven i forhold til statens forbrug af konsulenter. Man troede, at der på området kunne findes milliarder af kroner i besparelser. Det gør man tilsyneladende ikke længere. De tidligere lovede besparelser på området er i hvert fald væk i regeringens nye forslag til finanslov.

Nu hedder det fra regeringen, at man først skal igennem et grundigt analysearbejde, før man kan pege på, hvor der skal spares konsulenttimer. Det lyder jo som en rigtig konsulentopgave. Er det rigtigt forstået, at man vil ofre millioner af kroner på konsulenter, som skal se på, hvor staten kan barbere konsulenter bort?