»Ole sad på en knold og sang« hed et lille digt af Jeppe Aakjær, udgivet 1899 og sat i musik af Alfred Toft. Ole udvandrede, Aakjær blev hjemme og satte ham et minde. Hvad skete der siden med Ole? Vi ved det ikke, man må selv fabulere.
Vist er det, at fra 1860erne og frem til Første Verdenskrig udvandrede godt 200.000 danskere til USA, Canada og Argentina. Hvad blev der af Ole? Blev han rocker i Arizona? Butikstyv i Kansas City? Bandeleder ude på prærien? Tricktyv i New York? Hjemmerøver i Solvang med speciale i at slå ældre kvinder fordærvet? Blev han bedrager, falskmøntner, spritsmugler, knivstikker, drabsmand?
Vi ved det ikke. Hvad vi ved, er, at fattigfolk bliver nødt til at bryde loven. Det står i avisen. Det siger psykologer. Det har forskerne besluttet.
Ole? Vi vover et øje: Han var fattig som en kirkerotte uden at blive kriminel af den grund, ja, uden at blive kriminel asylsøger. Ole figurerer simpelthen ikke i nogen kriminalstatistik. Ja, undskyld, vi fabulerer, men er det lovligt?
