Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Regeringen understøtter grådigheden og tildeler ulighedsskabende lønninger

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hvorfor denne grådighed?

Peter Nedergaard

Mette Frederiksen har udpeget Martin Rossen som sin rådgiver og vil give ham en årsløn på 1,44 millioner kroner alt iberegnet. Så høj en løn har ingen særlig rådgiver for en statsminister modtaget tidligere. Lønnen sprænger alle rammer.

Groft sagt undrer sig over, at regeringen understøtter grådigheden og tildeler den slags ulighedsskabende lønninger. Vi foreslår, at regeringen anvender færre neoliberale lønincitamenter og lægger sig i slipstrømmen på den større grad af lønmoderation, som for eksempel udvistes under tidligere regeringer, for så vidt angår lønninger til særlige rådgivere.

Vi anbefaler med andre ord mere traditionel socialdemokratisme og mindre amerikansk inspireret grådig neoliberalisme, når det drejer sig om regeringens lønudbetalinger, tak!

Magt

Eva Selsing

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

I dag slutter »priden«, som er gået fra at være et optog til at være en hel uges festligheder i det ikke-heteroseksuelles navn.

LGTB-miljøet beskylder i den forbindelse virksomheder for at »pinkwashe« sig, altså tjene på sagen, når de hejser regnbueflaget. Man opfordres til at betale aflad, undskyld, til at støtte LGTB økonomisk i stedet. Således måtte eksempelvis sangerinden Szhirley udgive en dybfølt undskyldning efter at have solgt regnbueøreringe. LGTB-foreningen blev dog forhåbentlig formildet af bodsgangen: Szhirley lader nemlig overskuddet af salget gå til netop den.

Som salig Foucault, kønskonstruktionens opfinder, var opmærksom på, så er diskurs og magt to sider af samme sag. Den herskende diskurs sætter reglerne og er dermed herre (rundstyk for at antage køn!) i samfundshuset. Det kan man jo tænke lidt over i sit stille sind – blot man husker at gøre det på en ikke-ciskønnet måde.

Formandskabet og kejserens skæg

Jarl Cordua

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

I sagaen »Venstre-vikingernes kollektive selvmord« slås man naturligvis om magten, men striden handler tilsyneladende også om selve begrebet »formandskabet«. Claus Hjort kaldte det i øvrigt for »det delte formandskab« og krævede det aflivet.

Der er, vistnok, enighed om, at »formandskabet« blev født en sen nattetime i juni 2014 i kælderen på et hotel i Odense. Formandsskabets indhold og evt. afgrænsning er ukendt for offentligheden, men det forhindrer ikke Venstrefolkene i at skændes derom. Løkke fortolkede det i al fald på den måde under folketingsvalget, at den ene halvdel af formandskabet nød det privilegium at blive orienteret om strategiskiftet om en SV-regering kort før offentligheden.

Måske er det derfor, at flere venstrefolk hævder, at formandskabet aldrig har eksisteret? Selv er Kristian Jensen uenig, hvorfor han blankt afviser Hjorts krav. Groft sagt konstaterer, at magtkampen i V i sin substans ligner striden om kejserens skæg.