Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Red DR!

05DEBjeve-Klaus-Kjoeller-Gr.jpg
BMINTERN - Klaus Kjøller Groft Fold sammen
Læs mere

Når sygelig egocentri rammer en organisation, kaldes det orgacentri. De seneste skandaler i DR – den flyvende hest og mangfoldighedskonsulenten – viser en fremskreden orgacentri: Man er vaccineret mod kritik udefra og undervurderer derfor fatalt den opsigt, som en flyvende hest og en bullshitspækket mangfoldighedskonsulent vil skabe blandt private medier, licensbetalere og politikere. Og når man til forsvar sender bestyrelsesformand Christiansen og andre selvhøjtidelige ledere ud med fornærmende indholdsløs lirumlarum, så kan alle uden for DR se, at den er helt gal. Der findes kun ét effektivt middel mod DRs selvdestruktive orgacentri: styrket, reel konkurrence. Alt andet fører kun til en DR-hær af konkurrencekonsulenter.