Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Putins penisbevis

Klaus Kjøller
Læs mere
Fold sammen

I Politiken spørger sexologen Maria Marcus: »Hvornår har en mand sidst følt sig krænket af hævnporno?« Og hun fastslår, at penisen er mandens stolthed, mens vulva (tissekonen) er kvindens skam. (Groft sagt har gjort Marcus’ vulgære sprogbrug stuerent af hensyn til denne pæne avis). Man kan desværre kun give Marcus ret. Se bare Østersøen, hvor Putin stolt viser sin imponerende penis frem i form af lavtflyvende jetfly over amerikanske krigsskibe. En sømand om bord optog i smug flyene med sin mobil, og det blev vist i dansk TV med det formål at udstille Putins penis, altså klar hævnporno. Hvis Putin var en kvinde, ville han nu føle sig krænket og skamfuld over, at hele Danmark havde set hans vulva. Men ingen tvivler på, at Putin svulmer af stolthed over, at en soldat i smug optog hans flotte udstyr, således at hele verden kunne se det og ryste i bukserne af skræk. Hvilket beviser, at Putin er en mand. Hvilket igen beviser, at Marcus har ret. Desværre.