Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Politiske øgenavne

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Helle Thorning-Schmidt mener, at kvinder har det sværere i dansk politik end mænd. Det fremgår af et DR-program om danske statsministre. »Der er blevet kommenteret på alt fra mine sko, mit hår, mine tasker. Alt. Så på den måde er der en anden målestok for kvinder og for mænd i politik,« erklærer Thorning. »Nu har du ikke heddet Gucci-Anders,« siger Danmarks første kvindelige statsminister henvendt til sin forgænger. »Jeg har et image som hulemand, som om det skulle være bedre,« svarer Anders Fogh Rasmussen.

Man forstår dem godt, begge to. Både mænd og kvinder har det svært. Det var uretfærdigt at kalde Thorning for Gucci-Helle, når enhver med forstand på mode kunne se, at hun gik med Mulberry-taske. Og det var uretfærdigt at kalde Fogh for hulemand, når enhver med forstand på politik kunne se, at han blot øgede den offentlige sektor.