Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Politisk multimessias

05DEBjeve-Klaus-Kjoeller-Gr.jpg
BMINTERN - Klaus Kjøller Groft
Læs mere
Fold sammen

I et læserbrev i Politiken opfordrer Michael Petersen psykologiprofessor Svend Brinkmann, årets meningsdanner i Politiken, til at stille op for et politisk parti. Han bør bruge den enorme etos, som folket har givet ham, til at iføre sig den realpolitiske realhat og gøre tale til handling. Rigtigt! Og det vil ikke være svært. Ifølge Politikens hyldestleder om Brinkmann samme dag, er han »den værdikonservative, der rammer de moderne og progressive på de ømme punkter, men han er også den progressive, der taler forstokketheden imod«. Da det er umuligt at være imod nogen af disse selvindlysende budskaber, passer Brinkmann friktionsløst ind i ethvert politisk parti. Og da han er fortræffelig til at sælge dem som noget epokegørende nyt, vil partierne kappes om ham som deres nye, partipolitiske messias