Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Politi mod rollemodel

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

Den velintegrerede dansk-kurdiske Joanna Palani har fået frataget sit pas, fordi politiet betragter hende som en trussel mod det danske samfund.

Men sandheden er, at hun med sit eget eksempel som kæmpende kvinde i de kurdiske Peshmergastyrker i avisartikler modigt er stået frem og har leveret stærk modpropaganda til IS’s romantiske, professionelt udformede propaganda for kalifatet. Og altså i enestående grad har støttet det danske samfund ved at stå modigt frem, ikke bare som velintegreret, men som rollemodel for alle de undertrykte, dårligt integrerede kvinder i indvandrermiljøer i vores land.

I stedet for at bruge sine sparsomme ressourcer på at forhindre Joanna i at kæmpe vores allesammens sag, så burde dansk politi koncentrere sig om at sikre hende mod terror fra de mange mandlige IS-kalifat-kampsoldater, som går ganske frit rundt med dansk pas i vores land. Og som åbenbart frygter hende så meget, at de har valgt at terrorisere hende ved hjælp af nidkært dansk politi.