Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Piketty-principper

Peter Kurrild-Klitgaard Fold sammen
Læs mere

Nytårsdag kunne DR2s »Deadline« fortælle som en af dagens tophistorier, at den franske venstrefløjsøkonom Thomas Piketty - der hævder, at ulighed er et stort problem, og at politikerne bør omfordele mere - havde takket nej til at blive dekoreret med Æreslegionen af den franske præsident, partifællen Francois Hollande. Nogle ville måske undre sig over, at historien var så vigtig, men som studieværten, den gode Niels Krause-Kjær, viste med optagelser, så havde Piketty jo faktisk gæstet Deadline-studiet kun få uger før. »All politics is local«, som en amerikansk politiker engang sagde. Hos Groft Sagt hæftede vi os dog mest af alt ved Pikettys begrundelse: At det ikke er en statslig opgave at fordele hæder og ære - sagt af forfatteren, der mener, at det er en statslig opgave at fordele andres legalt erhvervede opsparing og ejendom.