Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Pias fald

05DEBjeve-Klaus-Kjoeller-Gr.jpg
BMINTERN - Klaus Kjøller Groft Fold sammen
Læs mere

Pia Kjærsgaard har i årtier været dagbladet Politikens samlende hadefigur. Hun var »Konen i muddergrøften« i Roald Als’ satiretegninger. I Politiken bandede og svovlede debattøren Carsten Jensen hver søndag side op og ned takket være hende. Men nu er det nye tider. Nu er den ny chefredaktør Christian Jensen ved at gøre Politiken til en politisk Bo Bedre-udgave af Information. Det sker med lange interviewserier om centrum-venstre og ræverøde ledere, som skal skabe begejstring blandt sløve, ideologisk forvirrede politikere. Pia Kjærsgaard bekæmpes nu med venlighed og omklamring. Og særdeles effektivt. Hun fyldte således onsdag bladets morsomme bagside, hvor hun som harmløs morlille fortalte, at hendes gravhund har fået en trappe, så den selv kan gå op i vindueskarmen og se på andre dyr.