Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Pelles demokrati

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Enhedslistens Pelle Dragsted vil ikke have, at regeringen kalder det for »opgave-tyveri«, når kommuner overtager opgaver, som private hidtil har leveret. »Sagen er, at der ikke er noget som helst naturgivent i, hvilke opgaver der skal løses af private for profit, og hvilke opgaver vi vil løse i fællesskabet gennem skattefinansiering,« erklærer Dragsted på Altinget.dk. »Det er noget, vi på demokratisk vis beslutter.« Men hvad nu, hvis vi på demokratisk vis beslutter, at privatisering er godt?

Det gjorde et stort flertal i forbindelse med salget af nogle Dong-aktier i 2014 og i forbindelse med salget af statens aktier i TDC i 1990erne. Og senest, da staten denne sommer solgte sine aktier i Vestjysk Bank. Alligevel var Dragsted stærkt utilfreds med de demokratiske beslutninger. Demokrati er nemlig kun godt, når det fører til kommunisme. Men så er demokratiet til gengæld ikke demokratisk længere.