Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Partshøring

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge
Læs mere
Fold sammen

I disse tider dyrker folket muslimfrie rockfællesskaber på utallige mudrede marker. De gør det for at glemme den alvorligste trussel mod det danske demokrati siden 9. april 1940: den manglende »partshøring«.

Her troede de, inden de pakkede tandbørsten (for de slækker ikke på hygiejnen), at der altid fandt partshøring sted. Det er sådan set ligegyldigt, hvad parterne siger, men de skal da høres. Partshøring er lovpligtig, og hvis der er noget, festivalfolket går op i, er det lovpligtighed. Partshøring er en del af den venstreorienterede dna. Og i pauserne mellem metalbandene raser de over, at Inger Støjberg har forhindret partshøring af teenagere fra Syrien med hver deres iPhone. De sidder omkring teltene med en øldåse i hånden og rapper, at hvad Allah har sammenføjet, må ingen Støjberg adskille.