Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Papes puttepoliti

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

Mens den nominelt konservative justitsminister har travlt med at overlade territorier til banderne, er der hyggeligt nyt fra politiet. Ministeren har lagt en video op på sin facebookvæg, hvor man ser to betjente spille fodbold med et par børn i Blågårdsgade. Og det er bestemt sødt. Et lille, velanbragt stykke spin fra Papes særlige rådgiver, der blev hentet ind fra Systemet Politiken til at hjælpe med at få det partikonservative budskab godt ud. Og til det formål skal man altså ikke hænge sig i, at danskerne ser en svagelig ordensmagt i defensiven: Fokusér De blot på den kulturradikale varmluft, som ministeren dygtigt suffleres til at ytre om stort og småt. Pape skriver således i en kommentar til videoen, at »vi skal slå hårdt ned på de nuværende bandekriminelle, men samtidig skal vi vise den næste generation, at der er en anden vej, og at myndighederne er til for at hjælpe og støtte dem«.

Mon vi andre får samme nærvær fra disse myndigheder en dag?