Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Papes petite pakke

24DEBEva-Agnete-Selsing-140.jpg
Eva Agnete Selsing
Læs mere
Fold sammen

De har hørt om justitsminister Søren Papes »bandepakke«, ikke sandt? Nu skulle der andre boller på suppen, og minsandten. Ministeriet oplyser, at »bandepakken samlet set vil optage 106 såkaldte helårspladser i landets lukkede fængsler, når alle tiltag er ført ud i livet.«

106 er imponerende meget. I mellemtiden viser det sig, at den parallelle regering i Vollsmose, Black Army, har indført visitering af uvedkommende indtrængere på »deres« område, og at hverken udrykningskøretøjer eller damer fra Kattens Værn undgår sten og tæsk. Samme historie mange andre steder – og ghettoerne vokser.

Papes små 106 fængselspladser forslår som en skrædder i helvede. Eller, med andre ord, som en enlig konservativ i et enormt ministerium af venstreorienterede jurapersoner.