Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Palle går megahøjt

Eva Selsing Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kender De Palle Strøm, ejer af produktionsselskabet Monday, som sælger fjernsynsprogrammer til blandt andet DR3? Nå, men han laver TV for de unge og er smadderbange ved udsigten til at få fjernet sin gode kunde ved det kommende medieforlig.

Derfor har han taget det tunge skyts i brug og påkalder sig i et debatindlæg selveste sammenhængskraften som argument for at bevare kanalen. Ja, ikke engang Michelle Obama lades i fred, men citeres for at minde om det vigtige i at »gå højt, når alle andre går lavt«. »Højt« vil her sige at give Palles firma nogle penge, ikke?

Men, altså. Sammenhængskraften er lige så lidt afhængig af DR3, som Palles firma er meget afhængigt af kunder i butikken. I tilgift kan sammenhængskraften heller ikke særlig godt lide licensbetalt fjernsyn, der udskammer den ene halvdel af seerne. Uanset hvor mange kasketbærende humørmænd med gymnasieholdninger, man ellers propper ind i fladen. Så måske Palle skulle nøjes med at »gå højt« for sine helt egne penge?