Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Overflødigt sprognævn

Claes Kastholm Hansen: I forbindelse med udgivelsen af den nye udgave af Retskrivningsordbogen sagde den hovedansvarlige, direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen, til Berlingske, at Retskrivningsordbogen skal afspejle tidens sprogbrug: »Man kan sige, at det er danskerne, der bestemmer …«.

Claes Kastholm Hansen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men intet kan være mere forkert. Det er ikke »danskerne«, der bestemmer, men det er – ifølge Dansk Sprognævns praksis – de danskere, som befinder sig på det laveste sproglige niveau og promenerer den største uvidenhed, der bestemmer. F.eks. er den også på det sproglige område skandaløst uvidende Helle Thorning-Schmidt, som tror, at »forfordele« betyder »begunstige«, blevet sidestillet med Groft sagt, der ved, at »forfordele« betyder det modsatte, og snart vil sidstnævnte betydning blive forfordelt i forhold til førstnævnte. Med sin nonne-agtige berøringsangst over for normgivning forstærker Dansk Sprognævn den almene kulturkrise, der bl.a. viser sig ved, at hvor kulturen igennem årtusinder er blevet formet gennem normer og indsigt, der bevæger sig ovenfra og ned, så bliver kulturen i dag formet af normer og uvidenhed, der bevæger sig nedefra op. Men den udvikling behøver ikke assistance fra Dansk Sprognævn, som følgelig er overflødigt.