Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Ord udvikler sig

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

USA overvejer at trække sig ud af det moralsk korrupte FNs Menneskerettighedsråd. USAs FN-ambassadør, Nikki Haley, udtaler, at det især skyldes rådets »kroniske anti-Israel-holdninger« og manglende kritik af brutale regimer som det iranske. Det har hun øjensynlig svært ved at forbinde med begrebet »menneskerettigheder«.

Haleys kommentar må skyldes en misforståelse. For ord udvikler sig. Tag nu »racisme«, som engang betød noget med at stigmatisere eller undertrykke folk på baggrund af deres race. I dag betyder det bare at være uenig med venstrefløjen og kunne argumentere for det. På samme måde er det med ordet »menneskerettigheder«, som i forne tider henviste til menneskers rettigheder. Hå! I dag ved vi bedre. Der er betydningen noget henad »mellemøstlige staters rettigheder til grænseløs Israel-diffamering.«