Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Opfindelsen af ondskab

Læs mere
Fold sammen

Det er for tiden fashionabelt at svælge i Danmarks fortid som slavenation og kolonimagt. Især i dagbladet Information. De gyser ved tanken om, så onde vi var. Tanken er, at kolonialismen er der endnu. F.eks. i form af kolonihaver og Cirkelkaffereklamer. Den slags er populære forskningsemner inden for den videnskab, der hedder humanisme. Så sig ikke, at humaniora ikke er nødvendig. Nu har Daniel Dencik lavet en film om Guldkysten, hvor vi, dvs. Danmark-Norge, havde et fort eller to. Den slags får vi intet at vide om i skolen, fortæller Dencik. Han har ikke kunnet finde bøger om emnet andet end Thorkild Hansens. I så fald har han nu ikke søgt særlig grundigt. Der er udgivet masser af bøger om emnet. I mange danske hjem stod værket »Vore gamle tropekolonier« eller Politikens Danmarkshistorie »Kolonierne i Asien og Afrika« eller Kay Larsens bøger. Vi kunne blive ved. Men hvad er det, der er på færde? De progressive er i gang med at opfinde dansk ondskab. De onde er dem, der har glemt Danmark-Norges fortid som slavenation og kolonimagt. Og hokus pokus har man konstrueret sig selv som god anti-racist og anti-imperialist.