Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Opfindelsen af ensomhed

Læs mere
Fold sammen

For tiden satser bl.a. DR og en masse gode mennesker på at gøre ensomhed synlige, idet man mener, at der er blevet flere ensomme, og det gælder både unge og gamle. Vist nok hver tiende dansker er ensom, så man kommer ufrivilligt til at nynne »all the lonely people«.

Derfor skal der aktiviteter til, og de består ofte i fælles spisning, og vi må håbe, at alle kan lide maden, for vi er jo forskellige. Der har været forslag om at få en hund, og det skal nok hjælpe.

Ensomheden er et resultat af religionsfriheden. Hæren af ensomhedsbekænperne gør derfor ihærdige anstrengelser for at få folk til glemme den moderne trosbekendelse: »Vi tror på kødets lyst og på sjælens ubodelige ensomhed.« Derfor får ingen af dem den gode idé at foreslå de ensomme at gå i kirke. Det ville nemlig hjælpe, men hvad skal hjælperne så gøre? Så bliver de selv ubodeligt ensomme.